Tilskudsmuligheder


Sundhedsforsikring – Få tilskud til akupunktur

Langt de fleste forsikringsselskaber dækker i deres sundhedsforsikringer akupunkturbehandlinger udført af en Registreret Akupunktør, som er medlem af Danske Akupunktører.

Her er et lille udsnit af de forsikringsselskaber, som dækker akupunkturbehandling:

  • Tryg – kun “Tryg Smertefri”
  • Topdanmark
  • International Health Insurance Danmark (IHI)
  • Danica
  • Codan
  • Trekroner
  • FSP Pension
  • m. fl

Ovennævnte selskaber er på positivlisten, men flere andre selskaber dækker også akupunkturbehandlinger helt eller delvist. Det er altid afhængigt af hvilken forsikring, du har tegnet. Ring til dit forsikringsselskab og hør om din sundhedsforsikring dækker akupunktur.

Det er derfor nødvendigt at du kontakter dit forsikringsselskab, inden du begynder en behandling, såfremt du ønsker at få dækket behandlingerne.

Tryg har en forsikring kaldet “Tryg Smertefri”, som dækker forebyggende og arbejdsrelaterede akupunkturbehandling, udført hos medlemmer af Danske Akupunktører.

 

Sygeforsikring “danmark”

I 2011 har Sygeforsikring “danmark” oplyst, at de også giver tilskud til akupunkturbehandlinger, der er udført af en Registreret Alternativ Behandler (RAB).

For akupunkturbehandling – efter en stillet lægelig diagnose – ydet af Registreret Alternativ Behandler med bestået eksamen som akupunktør, ydes der tilskud som fremgår nedenfor. Der kan kun gives tilskud til en 1. konsultation i behandlingsforløbet for samme sygdomsaktivitet.

En betingelse for at få tilskud til akupunkturbehandlingen er, at oplysning herom indberettes elektronisk fra akupunktøren til Sygeforsikring “danmark” efter fastlagt specifikation.

- Ved 1. konsultation dækkes 30% af udgiften, dog maks. 110 kr.
- Ved normal akupunkturbehandling dækkes 30% af udgiften, dog maks. 70 kr.
- Der kan maks. inden for 12 måneder gives et samlet tilskud til akupunktur på 460 kr.

Akupunktur klinikken Back2Harmony.dk er RAB godkendt. Ring i dag på tlf. 30 48 11 00 og hør om dine tilskudsmuligheder.

 

Sundhedsordning – ”Rask I En Fart”

Sygefravær på arbejdspladsen er oftest begrundet i dårlig ryg, smerter i nakke, skuldre og andre former for muskel- led- og skeletbesvær.

 

Akupunktur giver hurtige resultater ved behandling af ovenstående lidelser, både akut og i forbindelse med forebyggelse. Behandlingen kan påbegyndes straks, så du kan blive klar til jobbet i en fart.

Din virksomhed vil derfor få stor fortjeneste ved at investere i medarbejdernes sundhed og velværd, ved at indgå en ”Rask I En Fart” aftale med Back2Harmony.dk.

Det er gratis at være med i ”Rask I En Fart”, virksomheden betaler kun for de akupunkturbehandlinger, som bliver udført – virksomheden styrer derfor selv alle udgifter.

Personalegoder - Behandling af arbejdsrelaterede lidelser opfattes ofte som populære personalegode, virksomheden kan tilbyde deres medarbejdere Med tilknytning til akupunktur klinikken kan mange arbejdsrelateret lidelser forebygges og hvis skaden allerede er sket, kan behandlingerne være med til at lette medarbejderens arbejdsdag, så effektiviteten igen stiger.

Der er ingen kontrakt, abonnement eller andre bindinger. Virksomhedens eneste forpligtigelse er, at der indgås en aftale inden behandlingerne påbegyndes. Samtidig skal aftalen gælde for alle medarbejdere på lige vilkår. Enkeltmandsvirksomheder kan også indgå en ”Rask I en Fart” aftale med Back2Harmony.dk.

Fordelen ved at indgå en ” Rask I en Fart” aftale er, at honoraret for akupunkturbehandlingerne er fradragsberettiget for virksomheden og skattefrit for medarbejderne. Det eneste der skal gøres er en registrering hos Danske Akupunktører med virksomhedens data, som vi hjælper med at gøre på klinikken. Der er ingen ekstra udgifter forbundet med aftalen.

Praktisk info

Back2Harmony.dk er sponsor
for kræftens bekæmpelse

 

Tilskudsmuligheder for dig